Hos Nyborg Lægehus lægger vi vægt på at arbejde tværfagligt, og ofte arbejder flere faggrupper samme som et behandlerteam.
Har du en kronisk sygdom med behov for rutinemæssige kontroller vil du opleve, at disse årsstatus-kontroller hovedsageligt varetages ved forundersøgelse ved vores praksisassistenter og efterfølgende årsstatus ved vores konsultationssygeplejersker. Vi vil så vidt muligt tilstræbe, at alle tider gives hos de behandlere, der kender dig bedst
Alle behandlingsplaner er konfereret med lægen og tilrettes den enkelte patient.
Din konsultationssygeplejerske vil stå for dine årlige statuskonsultationer, ved behov er der mulighed for at inddrage lægen, evt. ved at deltage i selve konsultationen.
Sygeplejersken vil derudover koordinere, hvornår du skal have taget diverse prøver og sørge for, at du har tid til opfølgning.
Alle vores ansatte behandlersygeplejersker har en bred klinisk erfaring - både fra sygehus og kommunalplejen og vi arbejder tæt sammen på tværs af alle faggrupper.
Såfremt opfølgningen skulle være lidt mere kompleks, vil du typisk få en tid hos en læge.
Vi tilbyder regelmæssige årsstatus af kroniske lidelser, hvor man får fast medicin som f.eks.
- Forhøjet blodtryk (Sygeplejerske)
- Sukkersyge (diabetes) (Sygeplejerske)
- Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (Sygeplejerske)
- Knogleskørhed (osteoporose) (Sygeplejerske)
- Depression, angst og ADHD (Læge)
- Astma (Læge)
- Andre hjertesygdomme (Læge)
- Vanedannende medicin (Læge)