Recepter kan bestilles/fornyes i telenfonen mellem kl. 9-12. Hvis dit medicin er registreret som fast medicin, kan det også bestilles online via dit LOG IN på vores hjemmeside.
DOG KAN DER NORMALT KUN LAVES RECEPTER PÅ VANEDANNENDE MEDICIN VED KONSULTATIONER.
Dette er et krav i lovgivningen, og embedslægerne holder opsyn med om det bliver opfyldt.
Der står bla. i lovgivningen:
" 2.2.2 Ordination og receptfornyelse.
Valg af præparat skal ske ud fra viden om det enkelte præparats omsætning i organismen, herunder absorptionshastighed (tid til maksimale plasmakoncentration) og halveringstid samt præparatets mulige interaktioner med patientens øvrige medicin, specielt interaktioner, der fører til hæmmet nedbrydning af præparatet.
I udgangspunktet foretages revurdering af indikationen som omtalt i 2.2.1 ved hver receptfornyelse, som derfor skal foregå ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg og ikke ved telefon- eller internet/email-konsultation.
I enkelte tilfælde, hvor en patient er i et stabilt, og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb, som fx ved vedligeholdelsesbehandling af stabile ADHD-patienter, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse, men fx hver anden eller tredje måned, dog mindst en gang hvert halve år. Opfølgningsintervallet skal fremgå af behandlingsplanen, jf. pkt. 2.2.7. Ved behov for receptfornyelse mellem konsultationerne i de ovenfor skitserede tilfælde, kan lægen, efter individuel vurdering, evt. gøre dette pr. telefon."
Hele lovgivningen kan læses HER
Visse lande kræver attest, når du rejser, det vil sige, at du skal have attest på, at den medicin du medbringer, kun er til eget brug. Attesten kaldes også pillepas, og fås på apoteket. Du kan læse mere om pillepasset HER